Jeg får ideer hele tiden. Langt de fleste ender i en skuffe, hvor de samler støv.

Nu skal de frem i lyset og måske ligefrem inspirere andre til nye, sjove og vilde tanker.

Læs, lær og brug dem fuldstændigt som du har lyst.

Og ja, du må gerne bruge dem til at lave kommercielle produkter helt frit. Bare sæt i gang.


Siden opdateres løbende og er sidst opdateret 13/10-2026.

Vi er stadig et sted hvor det er svært at finde varer med 3 hjerter i bedre dyrevelfærd. Idéen er, at samle data om de enkelte varer, der har 3 hjerter og lægge dem i en strukturet tekstfil. For eksempel med 1 vare per linje. Tekstfilen kan så bruges som inputdata til en chatbot.

Jeg har samlet nogle links, som kan være et godt udgangspnkt.


Nemlig.com:
Alle varer med 3 hjerter

Rema 1000:
Fløde
Juice, kakao, drikkeyoghurt
Mælk
Syrnede produkter
Yoghurt
Svinekød
Kylling
Toppings
Færdigretter
Pålæg
Postej, paté
Pølser
Hytteost
Skiveskåret ost
Skæreost
Specialost
Kylling - frost

Thise:
Alle varer

Naturmælk:
Nogle af varerne er med 3 hjerter

Ja. det lyder lidt for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt. Det kræver noget matematik og noget datahåndtering. Lad os se på det :-)

Helt grundlæggende bruger vi flere online betting sites mod hinanden. Vi starter med en fiktiv kamp mellem Skagen og FCK. Hvert betting site har deres odds. De er typisk lidt forskellige. Nogle af sitesene tror lidt mere på Skagen end andre.

Det vi skal bruge er det site, som giver de højeste odds på et 1-tal, det site, som giver de højeste odds på et X og det site, som giver de højeste odds på et 2-tal. Det vil typisk være 3 forskellige sites.

Vi kunne have følgende odds:

Site1:	19	8,4	1,13
Site2:	13	8,5	1,13
Site3:	13	6,5	1,22
Max:	19	8,5	1,22

Lad os starte med en indsats på 1 kr. på 1, 1 kr. på X og 1 kr. på 2. Det giver os en indsats på 3 kr.

Ved et 1-tal får 19 kr. tilbage. Det giver overskud - yes. Ved et X får vi 8,50 kr. tilbage. Overskud igen! Ved et 2-tal (favoritsejr) får vi 1,22 kr. tilbage. Ah, underskud på 1,78 kr..

Men hvad nu hvis vi begynder at skrue på størrelsen på indsatsen for hvert udfald. Det er jo tydeligt, at 2-tallet giver for lidt. Så vi lægger en større indsats på 2-tallet.

Lad os sætte 1 kr. på 1, 1 kr. på X og 5 kr. på 2. Det giver stadig overskud på udfaldet 1 og X. 2-tallet giver stadig underskud, men underskuddet på 0,90 kr. er mindre end før. Så lad os prøve med 1 kr. på 1, 1 kr. på X og 10 kr. på 2. Læg mærke til, at vi har en indsats på 12 kr. nu.

Okay, udfald på 1 giver 19 kr. og overskud. Udfald på X giver 8,50 kr. og underskud. Udfald på 2 giver 12,20 kr. tilbage og overskud. Så nu er det X, der giver underskud. Så må vi skrue op for indsatsen på X og prøve igen.

Vi bliver ved med at skrue op for indsstsen på de 3 udfald indtil vi når kombinationen 4 kr. på 1, 9 kr. på X og 60 kr. på 2.

Med den kombination får vi 76 kr. tilbage på 1, 76,50 kr. tilbage på X og 73,20 kr. tilbage på 2. Den samlede indsats er 73 kr. Så ligemeget hvordan kampen ender har vi overskud! Det vil sige, at vi har 100% sikker gevinst.


Der er par praktiske ting man skal være opmærksom på:
Der kan sagtens være dage, hvor ingen kampe kan levere den rigtige kombination af odds.
Oddsene ændrer sig ofte og hurtigt. Så odds på et site kan ændre sig fra man læser odds til man faktisk placerer et bet.
Gevinsten er ofte i promiller. I det fiktive eksempel er gevinsten mellem 0,20 kr. og 3,50 kr. ved en indsats på 73 kr. Det svarer til en gevinst på mellem 0,27% og 4,79%.
Indsatsen på 2-tallet kan skrues op til 62 kr. Det betyder, at gevinsten ændres til mellem 0,64 kr. og 1,50 kr. ved en indsats på 75 kr. Det svarer til en gevinst på mellem 0,85% og 2,00%. Det findes andre kombinationer, som måske giver en højere gevinst.

Jeg har brugt en del forskellige streaming klient de sidste 12-15 år og de er stadig temmelige mangelfulde. Så jeg vil komme med nogle af de ting jeg savner i en god streaming klient.
Pt bruger jeg Netflix og HBO Max, så det bliver dem jeg tager udgangspunkt i. Jeg har også brugt Disney, Viaplay, TV2 og DR.

Det allerførste jeg gør er at sørge for, at placering af "Min list" og "Se videre" altid er den samme. De skal placeres øverst fordi det er dem jeg bruger mest.

De seneste nyheder (7-14 dage) placeres i en liste lige under "Min liste" og "Se videre".

Det næste er at lade brugeren oprette og navngive sine egne lister. Brugeren skal kunne tilføje og fjerne tieler efter eget valg.

Så skal der være valgmuligheden "Originalt sprog" i sprog. Når jeg ser en spansk film vil jeg have den originale lyd på spansk. Når jeg ser en japansk TV-serie vil jeg have den originale japanske lyd på japansk.

På alle titler skal der være mulighed for at sætte en "Vis aldrig igen" og så skal den titel aldrig vises igen.

Når brugeren har set en titel - både en film og en hel TV-serie - skal titlen lægges ned i en speciel liste, som er skjult og som brugeren kan kalde frem. Titlerne bliver naturligvis ikke vist i oversigter efterføglende.

Brugeren kan skjule alle titler i en kategori, f.eks. "Gyser", "Børn", Musical" og på sprog, "Fransk".

Alle film og serier naturligvis har mindst nogle grundlæggende oplysninger, f.eks. sprog, årstal, medvirkende.

Producenter (og streamingtjenster) burde seriøst overveje om det virkeligt er nødvendigt, at jeg ser, hvem der er kostymedesigner og locationmanager under introen (svaret er nej).

Mange huse har det problem, at når man går ud i haven bag huset står hoveddøren ulåst.

Jeg kunne tænke mig en lås, som virker med nogle små RFID-brikker. Når en af brikkerne er indenfor 2-3 meter fra døren, bliver døren automatisk låst op. Og når alle brikkerne er mere end 2-3 meter fra døren bliver døren låst.

Pointen med RFID-brikken er, at døren låser hhv. låser op uden at jeg skal gøre noget. Brikken ligger bare i min lomme og hele låsen virker uden berøring.

Selve RFID låsen kan enten være en del af den normale lås eller være en ekstra lås. Den skal bare være tilstrækkelig kraftig til at stoppe skumle typer, der går og rundt og tager i dørhåndtaggene.

Det er ekstra cool, hvis der er indbygget en sensor og alarm, som starter ved indbrud.

I dag findes der et CO2 (CO2-ækvivalenter) kvotesystem på landeniveau - i hvert fald på EU-niveau.

Jeg vil kigge på hvad, der sker hvis Danmark indførte det på personniveau. Altså, at hver dansker fik en konto, hvor der hver måned blev indsat f.eks. 1000 kg CO2. Alle varer og ydelser skal have en CO2-udledningspris i kg CO2. Og ja, man må gerne spare op hen over måneder, faktisk meget gerne.

Hver gang man købte noget har varen både en pris i kroner og i kg CO2. Hvis en person ikke har CO2 nok på sin konto, kan vedkommende ikke købe den pågældende vare.

Og nu bliver det så rigtigt spændende. Fordi, at staten opretter en markedsplads, hvor alle personer (og virksomheder, når de kommer med) kan sælge og købe CO2 udledning.

Det betyder, at hvis man har CO2 til overs en måned, så kan man sælge den til en, som mangler CO2.

Det lyder simpelt nok, men det har mange spændende konsekvenser. Lad os se på nogle af dem.

Reelt set vil staten tildele penge til dem, der bruger mindst CO2. Det er mennesker, som gå, cykler og bruge offentlig transport og som kun flyver lidt. Det er mennesker, som bor i mindre og bedre isolerede huse. For nogle vil det giver motivation til at nedbringe deres CO2 udledning, fordi de kan sælge overskuddet.

Så er der nogle mennesker, som bare bruger løs. De rammer på et tidspunkt deres kvote og skal så ud at købe andres CO2-overskud. Og det er til markedspris.

Det betyder også, at når Danmark skal nedbringe sin CO2-udledning, kan man sænke den månedlige kvote.

Effekten er, at alt skal tænkes i CO2-udledning. Der kommer opmærksomhed på hvor meget vores bolig udleder, hvor meget vores transport udleder, hvor meget vores mad udleder, hvor meget vores fritidsaktiviteter udleder osv.

Det er et kæmpe system, der skal etableres for at holde styr på alle varers CO2-udledning, så man kan starte et velkendt sted, nemlig flyvning, helt præcist CO2-udledning per kilometer.

Det er forholdsvist simpelt at tildele hver dansker et antal kg CO2 til flyvning hver måned, f.eks. 60 kg (600 km á 100 g CO2/km). Flyselskaberne kender meget præcist længden på alle deres ruter og hvor meget deres fly udleder af CO2. Ved køb af en billet kan selskabet/platformen checke op mod passagerens CO2-konto.
Resten foregår på præcist samme måde som CO2-systemet. Man kan købe og sælge sine kg eller man kan spare dem op til en længere flyvetur.

Systemet er den praktiske udmøntning af princippet "Forureneren betaler".