KISS Physics er mit forsøg på at forstå en række eksperimenter og fænomener indenfor fysik og især kvantefysik.
KISS står for Keep It Simple, Stupid og er en grundlæggende idé om at forklare fænomener med alminelige ord og udtryk. Jeg vil (forsøge at) fjerne de tåger af overkomplekse og til tider absurde modeller og teorier, som til tider skygger for den praktiske fysik og for vores forståelse af vores verden.


Mine 4 værktøjer
Schrödingers kat og Schrödingers mus
Kvantesammenfiltring (Quantum entanglement)



Siden opdateres løbende og er sidst opdateret 20/10-2026.

Alt er modeller.

Nogle gange kalder vi det for modeller eller teorier, teser eller endda love.
I mine øjne handler det om at prøve at forklare de ting vi kan observere.
Alt er modeller, som er skabt af en eller flere personer og som giver mening for dem. Modellerne kan være fuldstændig uforståelige for andre.
Det eneste en model skal gøre er, at forklare de observationer vi laver af virkeligheden.


Hvem ved hvad, hvornår og hvor?

Mange gange handler forklaringen om at holde styr på viden. Eksisterer viden? Har jeg adgang til den viden? Kort sagt; Hvem ved hvad, hvornår og hvor?


Sproglig præcision.

Her har jeg fokus på den sproglige præcision - især omkring når noget er i forhold til når noget opfører sig på en måde. For eksempel er jeg en voksen mand og jeg kan opføre mig som en 6-årig.


Universel viden.

Jeg vil bruge udtrykket universel viden til at beskrive om viden eksisterer et eller andet sted i universet. Det vil sige, at hvis jeg har en viden uden, at du har den, er den viden en universel viden - den viden eksisterer et sted i universet. Hvis ingen i universet har den viden er den ikke universel.

Vi kan lige så godt starte med et af de mest kendte tankeeksperimenter, nemlig Schrödingers kat (Wikipedia, engelsk).

Umiddelbart er det et ret simpelt eksperiment: Så længe vi står uden for kassen og kigger på en lukket kasse, ved vi ikke, hvad der sker inde i kassen. Vi kan beregne sandsynligheden for, om katten er levende eller død på et givet tidspunkt. Men det er først, når vi åbner kassen, at vi ved om katten faktisk er død eller levende.

Der var så nogle, som havde det svært med ikke at vide, hvad der skete inde i kassen. De begyndte derfor at tale om, at katten er i en superposition, altså, at katten både er levende og død på samme tid. Når vi så åbner kassen siger de, at bølgefunktionen kollapser til, at katten enten er død eller levende.

Så dybest set er vi gået fra, at "når vi ikke kan observere et objekt, kan vi ikke vide hvad der sker med det" til, at "alting og alle tilstande eksisterer samtidigt og bølgefunktioner kollapser ved observation". I min verden betyder det, at vi er gået fra noget, som de fleste kan forstå, til en model af superposition, som er megakompleks og faktisk temmelig absurd. Og i sidste ende har vi ikke fået mere viden. Og det er præcis mere viden og mere forståelse, der er vores mål.

Og faktisk rejser eksperimentet et spændende spørgsmål. Findes der viden om kattens tilstand i universet? Ja, det gør der. Hvis vi placerer en mus - vi kan jo kalde den for Schrödingers mus - inde i kassen med katten, ved musen præcis hvad, der sker med katten.

Lad os bruge "hvem ved hvad, hvornår og hvor" på eksperimentet.

• Observatørerne (hvem) udenfor kassen (hvor) ved ikke (ved), hvornår (hvornår) katten dør (hvad).
  
  
• Schrödingers mus (hvem) inde i kassen (hvor) ved (ved) præcis hvornår (hvornår) katten dør (hvad).

Så viden afhænger af referencesystemet. I dette tankeeksperiment er der universel viden, da musen ved hvordan katten har det. Selv uden en faktisk mus inde i kassen er der universel viden, fordi viden eksisterer i kattens referencesystem.

Disse tanker tager vi med når vi skal se på Kvantesammenfiltring (Quantum entanglement).

Et virkeligt underligt og spændende fænomen er kvantesammenfiltring (Wikipedia, engelsk).

Fænomenet handler om, at vi skaber to partikler, der er kvantesammenfiltrerede. Her betyder kvantesammenfiltrerede, at partiklerne hver har sin egen og modsatrettede værdi på den tilstand vi måler på. Det kan være spin af elektroner, hvor den ene har +1 og den anden har -1. Det vigtige er, at vi ikke ved hvilken partikel har hvilken tilstand.

Nu flytter vi den ene partikel langt væk, f.eks. til Mars, mens vi beholder den anden partikel på Jorden.

Næste skridt er at måle en tilstand, f.eks. spin, af partiklen på Jorden. Hvis vi måler Jord-partiklen til at have spin +1, ved vi, at Mars-partiklen har spin -1. Hvis vi måler Jord-partiklen til at have spin -1, ved vi, at Mars-partiklen har spin +1.

Ovenstående er en typisk måde at beskrive kvantesammenfiltring. Den beskrivelse giver anledning til at forestille sig, at når vi kigger på Jord-partiklen og øjeblikkeligt ved hvilken tilstand Mars-partiklen har, er der "noget", som bevæger sig hurtigere end lysets hastighed.

Lad os bruge "Hvem ved hvad, hvornår og hvor" på situationen.

Først skal vi have styr på de 2 referencesystemer. Der er et på Jorden, det kalder vi Team J. Der er også et på Mars, det kalder vi Team M.

• Når (hvornår) Team J (hvem) på Jorden (hvor) måler tilstanden af Jord-partiklen (hvad) og ved, at Jorde-partiklen er +1, ved Team J (hvem) på Jorden (hvor) også, at Mars-partiklens tilstand er -1 (hvad).
  
  
• Når (hvornår) Team J (hvem) på Jorden (hvor) måler tilstanden af Jord-partiklen (hvad), ved Team M (hvem) på Mars (hvor) ikke hvilken tilstand Mars-partiklen har (hvad). De ved heller ikke, hvilken tilstand Jord-partiklen har.

Det vil sige, at viden om Jord-partiklens tilstand og dermed Mars-partiklens tilstand, kun findes hos Team J på Jorden.

Når Team M på Mars vil kende Mars-partiklens tilstand, skal de enten måle den eller få viden om tilstanden sendt fra Jorden. Hvis Team M får viden tilsendt fra Jorden via radiobølger, vil viden udbrede sig med (højst) lysets hastighed.

Så sprogligt er det vigtigt at understrege "Hvem ved hvad, hvornår og hvor".